Jeg elsker weekender

21 Jan

Jeg elsker pizza om fredagen :) Vi har fået nyt vendespil med de mest fantastiske Scherfig billeder på – lige til at hænge op. I dag har jeg også fået afprøvet mine nye gavevedhæng og de virker ;o)

Mini blogtræf

14 Jan

I går holdt Lone, Josefine og jeg mini blogtræf hos mig. Hver især skulle vi medbringe en ide til noget kreativt som skulle afprøves. Så vi fik lavet gavevedhæng eller ophæng med Tusindfryds stjerner. Vi fik også lært at folde fine gaveposer. Josefine havde medbragt sort broderistof og masser af garn, så vi fik begyndt på små broderier. Mit skal engang pynte en taske.

Lone havde medbragt et stof-kugle-armbåndskit til os hver og efter Ønskefes DIY fik vi lavet stof-trækugler, som blev rigtig fine efter lidt øvelse :)

God mad, godt kreakarma, godt selskab, god kaffe = god fredag!

Vinder af give away

8 Jan

Vinder blev nummer 5, så Sandie vil du sende mig din adresse på mette snabela bossow dk :)

PS: Jeg fik lavet et nyt og større til mig selv…

Nytårs Give Away

31 Dec

Efter jeg så dette indlæg, gik jeg straks i krig med at lave et armbånd efter denne DIY. Det blev også rigtig fint, men men men… jeg har lavet det for stramt :(

Så er du interesseret og har et håndled under 15 cm, så læg en kommentar og jeg trækker lod søndag d. 8/1 :)

Og så må jeg jo bare i gang igen…

Blæksprutter og året der gik

29 Dec

I November fik jeg hæklet disse blæksprutter, som var til barselsgaver. Jeg er mest vild med pigeudgaverne, jeg synes jeg mangler noget drengegarn for at kombinationen bliver rigtig god. Men måske også fordi den gule farve, får pige sprutterne til at se så friske og glade ud.

Ellers har jeg været ved at kigge på sidste års nytårsforsætter, og det står jo ikke så godt til :o))

I 2011 ville jeg

- ikke gå ned på udstyr og nye projekter, så jeg har straks investeret i nyt stof og startet på et nyt strikkeprojekt :) Et lækkert halstørklæde i påfuglemønster.
RESULTAT: Halstørklæde trævlet op, garn ikke brugt til andet endnu. Købt masser af nyt garn, stof og bøger, så det første er sådan set opfyldt :)

- ikke gå så meget op i hvad andre tænker
RESULTAT: Langt fra ved målet :(

- gå igang med at strikke en rigtig – vi snakker ikke små veste på pind 7 – trøje til Luna. Pind 3,5 – derfor strikkes den i str. 2-3 år ;o)
RESULTAT: Langt fra startet :(

- gå i krig med at færdiggøre mit granny stripes tæppe, som nu er oppe på 42 cm i længden!
RESULTAT:  Kun nået til lidt over halvvejs, dvs. 105 cm…hm, måske i år?!

- gå udenom ting og folk som ikke giver mig god energi
RESULTAT: Stadig ikke godt nok :(

- gå i gang med at sy kjoler til Luna – for hun er lige på trapperne til at gå :)
RESULTAT: Syet 2 kjoler til mini musen og 2 til mig selv og hun kom til at gå :)

- gå over til at færdiggøre et kreativt projekt om ugen og lave et indlæg om ugen
RESULTAT: Det nåede jeg vist heller ikke, men hvis jeg fordeler mine kreative ting, så skal det nok passe med 52 bukser, blæksprutter, kjoler, dukkelifte, trøjer osv.

- gå efter at nyde kærligheden og min familie så meget som muligt
RESULTAT: Opfyldt, men kan blive endnu bedre :)

Jeg tror det blev 4-4 :)

Så i 2012 vil jeg:

- gå i krig med at færdiggøre mit granny stripes tæppe, som nu er oppe på 102 cm i længden!
- ikke gå så meget op i hvad andre tænker
- prøve at bruge noget af mit garn- og stoflager
- prøve at være der hvor jeg er
- færdiggøre en strikket trøje til mig selv på pind 4 og 5 (og ja, garnet er selvfølgelig købt)
- blive sundere og tabe mig (af taktiske årsager skriver jeg ikke hvor meget)
- sy  mere tøj til mig selv
- ikke altid tro at græsset er grønere på den anden side af skærmen
- udsende en masse positive energi og suge en masse til mig :)

GODT NYTÅR!

God jul

23 Dec

Rigtig glædelig jul til alle jer der læser med. Om 8 timer er jeg så klar på juleferie, hygge, småkager, gaver og afslapning :)

Det håber jeg også I er :)

Juletræstæppe og årets julekort

20 Dec


I weekenden blev vores juletræstæppe færdigt og vi fik pyntet træet :) Det var et stort arbejde at sy, da det er stort at sidde med, men også fordi vlisofixen ikke rigtig ville hæfte på hessianen. Så alle trekanterne hang lidt løse, da jeg skulle sætte satinbåndet på, som skulle lappe over de forskellige trekanter. Men det lykkes til sidst. Tæppet er kantet med skråbånd, ligesom der også er skråbånd inde i indercirklen. Jeg er rigtig glad for den her type skråbånd, da den ikke er syet sammen nogen steder og er tyndere end de normale bomuldsskråbånd. Så for mig er den her nemmere at få med rundt :)

Mønstret og materialerne er fra den lokale Stof og Sy butik. Jeg har lidt stof tilovers, så til næste år vil jeg lave nogle matchende hjerter og stjerne, som kan hænges på træet.

Julenederdel

19 Dec

Så er Lunas julenederdel færdig :) I det skønne Michael Miller nissestof, som jeg købte hos Stof & Stuff på messen i Fredericia. Stoffet hedder ‘Gnoming around’ :) Det er her sat sammen med prikket bomuld fra Stof & Stil.

Mønstret på nederdelen er fra Symagasinet 11/2011. Denne nederdel er lidt stor i det og jeg burde nok stramme ribben lidt ind. Men på den anden side, så kan den helt sikkert også bruges næste jul og så kunne det jo være jeg fik lavet en passende fin vest til, som der er vist i samme blad.

Elefanthuer

18 Dec

Jeg har syet reste elefanthuer :) Rester fra Noahs trøjer her og her og lidt andet godt er forvandlet til et par lækre og lune elefanthuer.

Mønstret er fra Symagasinet 10/2011 – meget nemt at gå til og passende i størrelserne.

Julemarked i Horsens

17 Dec

Meget for sent kommer der nu et indlæg om det fede julemarked, som Trine og Lis arrangerede i Horsens i slutningen af November.

1. Fed brillekæde fra Oh deer.

2. + 3.  Lækker vest til Luna fra Mors kludefabrik.

4. Skarp hæklenål til stof og papir fra Yarnfreak.

5. Hårspænde fra Fragment Jewls.

6. Super sød taske og armbånd fra Lis :)

Vundet Rosemunde Give Away

17 Dec

Jeg har været så heldig at vinde i en af Mettes super lækre Give Aways. Og hvilken præmie… 2 rigtig smukke uldtoppe fra Rosemunde og så lige i mine farver – hvor heldig kan man være. Jeg kan stadig ikke få armene ned…og dog, jeg var på post huset i dag for at hente dem og måtte stå i kø i EN time sammen med min halsbetændelse. Stakkels postmennesker, folk bliver så sure og urimelige at høre på! Henning er endnu værre ramt og vi har lige overstået 1½ uges falsk strubehoste krydret med halsbetændelse hos Noah. Så nu må det vist være det….

Men hep hey, nu har jeg i det mindste mega lækre toppe :) de er virkelig lækre, så 1000 tak til Mette og Rosemunde!

Dukkelift, dukketøj og juletræstæppe

12 Dec

Weekenden i billeder… Noah har snart været syg i en uge med feber og hoste, så vi har hygget indenfor.

Juletræstæppet er ved at tage form, nu venter jeg bare på det rigtige kantbånd, som stofbutikken ikke havde hjemme :(

Luna får en dukke af familien, så jeg har været ved at producere en julekjole og mangler nu et par passende bukser. Mønstret til kjolen og huen er fra Hendes Verden og var egentlig et rigtig sødt kattekostume, men det må vente til februar :)Dukken skal selvfølgelig også have et fint sted at sove. Liften er klar, nu mangler jeg bare sengetøjet.