DIY – patchwork billede

For et par dage siden, viste jeg mit patchwork billede af gamle tapetrester. Det faldt i god jord ved nogle af jer, så derfor har jeg besluttet at lave en DIY for bedre at kunne vise den fremgangsmåde jeg brugte.

Hvis man ikke har en passer, der kan indstilles helt nøjagtig, så kan man bruge en hvilken som helst rund genstand. Jeg valgte en gennemsigtige plastik bøtte, fordi der i midten af bunden er en plastikdut, som gør det nemt at tegne skitsen op. Derudover skal du bruge saks, fotohjørner og så det materiale man ønsker at bruge til billedet – her tapetrester.

Jeg startede med at tegne en cirkel i midten af mit papir, den hedder cirkel nummer 5 på billedet. Så satte jeg midten af bøtten et vilkårligt sted på cirklens omkreds og tegnede så cirkel 4 – cirkel 3 tegnede jeg lige overfor, igen med midten af bøtten på cirkel 5′s omkreds. Cirkel 2 og 1 tegnes derefter, så midten af bøtten er på cirkel 5′s omkreds samt så den snitter midten af cirkel 5…hm, er i med?! Det håber jeg ;) Ja,og så er det bare at tegne videre. Man kan selvfølgelig også vælge en hvilken som helst anden grundform som skabelon.

Når man har tegnet sin skabelon, klipper man en masse cirkler i samme størrelse og så er det bare at fylde billedet ud fra midten og ud af- helst dejligt nøjagtigt tilfældigt ;) Først lagde jeg cirkel 1 og 2, så 3 og 4 ovenpå og 5 placeres derefter så godt i midten som man kan komme til. Jeg klistrede fotohjørner i kanten af cirklen og satte klistermærket ind mod midten, det gør det nemt at skubbe de næste cirkler ind under. Cirkel 6 skubbes under 4 og 2, cirkel 10 under 1, 7 og 8 og så videre.

Efterhånden kommer cirklen til at se sådan her ud, man skal være lidt forsigtig for ikke at skubbe til cirklerne, for de små klistermærker holder ikke så godt.

Da jeg satte de sidste cirkler på, satte jeg klistermærket yderst for der skulle jo ikke skubbes flere cirkler under. Så tog jeg limstiften og løftede forsigtig op i de enkelte cirkler og klistrede dem fast. Her synes jeg det var nemmest at starte udefra.

Til sidst skulle det så gerne se sådan her ud :)

God fornøjelse, hvis i skulle få lyst til at prøve :)

6 Responses to “DIY – patchwork billede”

  1. Aj Mette!

    Tak for det ;)
    Så vil jeg altså se, om jeg ikke kan finde overskudet til det.
    Det er sååå flot.

    Ha’ en dejlig dag
    Kh
    Kristine

  2. Hej Kristine
    Tak for roserne, ja det kunne være spændende at se hvis du også lavede et, synes der er meget sjove og anderledes…
    Ha en god weekend!
    KH Mette

  3. Jeg skal helt sikker prøve. tak for super DIY, det gjorde det hele lidt nemmere.

    KH Sara

  4. Sikke en sjov ide Mette. Tak for linket! :)

  5. orv en god forklaring. Jeg havde slet ikke overvejet hvordan man mon greb det an. Kan jo godt se at cirklerne ikke bare er placeret tilfældigt. Fine farver, men er nu også ret vild med de mere knaldede farver der er på mit!

  6. Super god ide, må prøves når der lige bliver tid.
    Er ny her i blog-land, så kik evt. også forbi mig ;)

Leave a Reply